Bliv Sponsor

ÉN GANG STJERNE – ALTID STJERNE

For Gentofte Stars er det en naturlig del af vores foreningsliv at opsøge og pleje trofaste sponsorer. Dette gælder i særdeleshed virksomheder, der ønsker at hjælpe os med at skaffe de ressourcer, der giver os mulighed for at gennemføre de mange forskellige aktiviteter, som er nødvendige for fortsat at udvikle vores ishockeyklub.



Uden støtte fra sponsorer havde vi ingen klub overhovedet. Vores cirka 300 medlemmer og mange frivillige ledere ville ikke få de mange oplevelser, som det at være en del af Gentofte Stars byder på. Alle aktiviteter på tværs af årgange – lige fra U7-holdet til vores talentfulde 1. hold – medfører udgifter. Disse udgifter omfatter alt lige fra deltagelse i cups og turneringer i Danmark såvel som udlandet til udgifter til medaljer og dommerlønninger.



Det er derfor også vigtigt for os, at vi skaber nogle optimale og klare rammer for, at du som sponsor kan se idéen i at vælge at støtte vores klub. I denne folder har vi indlagt nogle forslag til typer af sponsorater, der kan være dit udgangspunkt for at støtte klubben, få nogle anderledes oplevelser og blive kendt blandt vores medlemmer.



Som udgangspunkt har vi her tre gode grunde til, at du skal være sponsor hos os:
Som sponsor i Gentofte Stars har du mange anderledes og sjove oplevelser at se frem til
Som sponsor i Gentofte Stars er du ikke blot en økonomisk håndsrækning, men en langsigtet samarbejdspartner
Som sponsor i Gentofte Stars hjælper du os med at opdrage vores børn gennem idræt, samarbejde og klubfællesskab



I de fire links nedenfor kan du læse mere om, hvilke muligheder du har for at blive sponsor i klubben.
Sponsor-pjece
Sponsorpakke 1
Sponsorpakke 2
Sponsorpakke 3



Vi håber at høre fra dig snart.
Sponsorudvalget



Gentofte Stars