Nicholas Stefansen Bestyrelsesmedlem
|
Skrevet: Tirs 02 mar 2010 22:52 Emne: STJERNERNE LYSER MOD EN FINALEPLADS |
|
|
Tirsdag aften vandt Gentofte Stars den første semifinalekamp med 3-2 på udebane over Esbjerg.
Det blev lidt af en gyser på denne hverdagsaften, hvor et tændt Esbjerg-mandskab ydede stærk modstand over for Stars, der ellers var kommet foran med 2-0. Esbjerg fightede sig tilbage i kampen og kunne med 5 minutter tilbage af 3. periode udligne til 2-2.
Den stilling hold dog heldigvis ikke så længe, eftersom Stars’ unge komet, Nikolaj Rosenthal, scorede det forløsende mål blot 40 sekunder senere til slutresultatet 2-3. Stars’ øvrige målscorere var Sebastian Jarrov, der for nylig kom til klubben fra Herning samt det blot 16-årige Gentofte-talent Luis Blak Olsen.
Anden kamp i serien spilles på fredag i Gentofte Skøjtehal kl. 20.00, hvor der selvsagt er lagt op til en dramatisk kamp, der hvis alt går vel, kan bringe det talentfulde Gentofte Stars-hold i finalen for tredje sæson i træk.
Der er som altid gratis entre til kampen.
Vi ses på fredag!! |
|